Mit navn er Niels Kristian. Du finder mig ofte i en trætop eller på fjorden i en kajak.

Jeg er uddannet landmand og har hele livet været glad for naturen og det, den kan.

Sidenhen har jeg uddannet mig til friluftsvejleder, herunder instruktør i kajak, kano og træklatring.

I dag arbejder jeg til dagligt som pædagogmedhjælper og friluftsvejleder på en skole for elever med generelle læringsvanskeligheder.

Her får friluftslivet lov til at være stor medspiller i leg og læring.

Det gør det også i de læringsforløb jeg tilrettelægger både for mindre grupper og forskellige institutioner. Nedenfor sætter jeg løbende referencer ind fra tidligere forløb.