unnamed4.jpg

Den indre friluftsvejleder

Konceptet 'Den indre friluftsvejleder' handler om at nå ind til det, som det enkelte individ selv bidrager med i naturoplevelsen. Alle kan i bund og grund vejlede, og alle kan bestemt vejlede i den fri luft. Den enkeltes viden og erfaring bringes i spil med hensigten at styrke sammenhold og fællesskab i en gruppe.

Oplevelsen fokuserer på autentiske oplevelser og mulighed for individet for at påtage sig nye roller.

Målgruppen kan være grupper, der ønsker at styrke deres sammenhold, eksempelvis personalegrupper, skoleklasser eller lignende.

Konceptet kan inkorporeres og tilpasses de fleste aktiviteter.


Træklatring

Interessen for rekreativ træklatring er vokset betragteligt inden for de seneste ti år. Dette er ikke uden grund. Udover at komme tæt på en skjult natur, arbejder individet også med en oplevet risiko i den ramme naturen har skabt. Medens løvet er på træerne klatrer du ind i trætoppens hule. Efter løvfald klatrer du op til en fantastisk udkigspost for det omkringliggende landskab.

Træklatring er en fantastisk fælles oplevelse – hver gang.

Træklatring kender ingen begrænsning i henhold til alder, højde eller drøjde.

Eksempel på aktivitet

Antal deltagere: 10 - 30 deltagere

Varighed: 6 timer

Pris: 3000 kr. ex. kørsel og variable omkostninger

Forløb: Toprebs-klatring, hvor relevante temaer kobles på den enkelte deltager og gruppen. Eksempelvis: Grænser, motorik, orientering/overblik, lærings typer, styrke og tillid. Medens den enkelte udfordres i trækronerne, har andre mulighed for at solo klatre i sikkert system i andre træer, prøve slag-line, etablere bål og lave mad, kompas opgaver eller træsnitning.

Til dette arrangement forventes en ansvarlig relation.


Kajak

Oplev en verden fjern fra hverdagen, og samtidig så tæt på: oplevelser på vandet. Lær at navigere på vandet i havkajak. Uanset niveau kan du udvide dine færdigheder inden for manøvring, navigation, roteknik, sikkerhed og turledelse. Jeg planlægger holdture efter det tema du og dit hold ønsker. Turene foregår i kystnæreområder i Danmark, hvor vi netop har cirka 8700 km kyst til rådighed.

Kajakken giver dermed mulighed for uudtømmelige eventyr og oplevelser til resten af livet.

Havkajak er for alle, der har lyst til en oplevelse på vandet.

Eksempel på kajakforløb i Louns Bredning

Lærringsforløb med kajakken kombineret med elementer fra basis friluftsliv.

Antal deltagere: Op til 12 personer

Varighed: 9 timer fra 9.00 til 18.00

Pris: Denne dag koster 4200 kr. ex. kørsel og variable omkostninger

Forløb: Deltagerne informeres om sikkerhed på vandet, procedure for sejlads. Gruppen inddeles således at der maks er seks deltagere på vandet pr instruktør, hvilket giver hver deltager cirka tre timer i det våde element.

Holdet på vandet får arbejdet med grundlæggende færdigheder i kajakken, sikker ind- og udstigning, samt manøvrering og redningsøvelser.

De resterende har opgaver på land med at etablere lejr med fælleshus lave mad på bålet, finde "skatte" ved hjælp af kompas eller snitte bestik til holdet mm.

Det personlige møde med det våde element og kajakken ligger op til gode fælles snakke omkring bålet og senere når våddragten er blevet tør. Her er opgaven til dig at finde ud af hvilken mad, der skal nydes. Resten tager jeg mig af.


Overnatning med natsyn og tæt på .....

En naturoplevelse med en eller flere overnatninger kan tilrettelægges på to måder: Den velovervejede tur, hvor tema og indhold er givet og planlagt på forhånd, eller den spontane tur, hvor værdien ligger i små erkendelser i ugerne efter vi er kommet hjem. Temaerne kan være mange, for eksempel natur, kultur, historie, friluftsliv, fællesskab, nærvær og mange flere.

Mød naturens åbne tiltale og den forunderlige iboende pædagogik.

Eksempel på overnatning

Antal deltagere: Op til 20 personer

Varighed: fra kl 16.00 til 10.00

Pris: Dette arrangement koster 4200,- ex. kørsel og variable omkostninger

Forløb: Eftermiddagen bruges til etablering af lejr og base. Der laves mad over bålet, hygges, formidles, trænes færdigheder som orientering, gamle lege, spil, ex. Gåture med temaer. Når mørket falder på, lader vi nærværet og bålets magi overtage, så nattens ro og naturens lyde invitere os til følelsen af forbindelse til det derude og ikke mindst, det derinde.

Der læses historie og inden posen skal varmes op, sluttes dagen, med en vandretur ud i natten uden lys og måske tanker, der bliver delt.

Vi lader naturen eller underlaget vække os til den nye dag, lader tanker og emner fra natten og i går sætte sit præg på arrangementets sidste par timer, så hele forløbet lader os komme hjem med værdien af det nære i kroppen.


læring.jpg

Læringsforløb, konceptet danner vi sammen 

Friluftsliv og naturen skaber ramme for en unik metode for læring og udvikling. Friluftslivet har plads og rum til at inkludere alle mennesker, store som små, høje som lave. Det betyder at friluftsliv og naturoplevelser har en skabende mening for den enkelte. I læringsforløb forsøger jeg at bringe alle afkroge af friluftsliv i spil. Lige fra idéer som udeskole til 'ude-sidning', håndværk og diverse opgavehåndtering.

Friluftsliv kombinerer interpersonel og intra-personel udvikling med bevægelse og deltagelse. Her kan alt kombineres.

 

Overnatning i naturen

Er det en tur til det skønne Himmerland, du har i tankerne, så har jeg et par muligheder, der måske kan friste og inspirere.

Engen i Himmerland

Første mulighed er et lille stykke eng hvor jeg bor, kaldet Ålkær. Her er du velkommen til at sætte dig telt op. Du kan finde pladsen på shelter app'en, hvor du kan finde overnatningsmuligheder rundt i hele landet. 

Huset ved Rold Skov

Anden mulighed er til dig der ønsker at overnatte indendøre. Du kan ankomme til hest, fods, på cykel eller hvad du foretrækker til det lille hus beliggende ved sydspidsen af Rold Skov. Dette område er en perle og den smukke skov SKAL opleves. Nærmere oplysninger og booking findes via Airbnb ved at søge "Rold Skov pit stop".